Klik herunder og læs mere om hvert hold

MOTIONSHERRERNE

Herremotionshold (seniorer)

Holdet hvor lattermusklen trænes mest. Vi får rørt alle led og muskler gennem opvarmning og grundtræning med stående og liggende øvelser. Pulsen komme op, begrænset løb og hop så alle kan være med. Afsluttende udstrækning. Mulighed for et spil volleyball til slut. Efter træning mødes de der ønsker lidt ekstra socialt til en øl i klublokalet.

Hold information:
  • Instruktør: Jørn Olesen
  • Opstart: Mandag den 5. september 2022 (uge 36)
Træninger:
  • Tid: Mandage kl. 18.30-20.00 & hygge til ca. kl. 21.30
  • Sted: Gl. Lindholm Skole, Gymnastiksal & Klublokalet
Jørn Olesen

MOTIONSDAMERNE

Damemotionshold (voksne & seniorer)

Friske damer som har lyst til at røre sig og få pulsen lidt op og være med til glad motionsgymnastik er meget velkomne på dette hold. Vi laver grundgymnastik så alle kan være med krydret med små sammensætninger/danse, styrketræning, balancetræning og udspænding/afspænding. Holdet har 3 instruktører som skiftes til at undervise, hvorved programmet byder på naturlig variation. Holdet deltager ikke i opvisninger, men vi vægter det sociale sammenhold højt bl.a. med nogle hyggelige kaffeaftener i vores klublokale lige efter træningen samt holder en juleafslutning og sæsonafslutning.

Hold information:
  • Instruktører: Britta Olesen, Marianne Vejling & Ulla Christensen
  • Opstart: Tirsdag den 6. september 2022 (uge 36)
Træninger:
  • Tid: Tirsdage kl. 19.00-20.00
  • Sted: Gl. Lindholm Skole, Gymnastiksal
Britta F. Olesen
Marianne Vejling
Ulla Christensen

M/K MOTION

Motionshold for både mænd & kvinder (seniorer)

Efter en herlig sommer starter vi atter M/K gymnastik (seniorer). Alle kan være med uanset alder og køn. Vi går hele kroppen igennem og man gør kun det, man kan. Gymnastikken krydres med god musik, der passer til aldersgruppen. Der lægges megen vægt på det sociale. Efter træning går dem der har lyst med op i klublokalet, hvor man kan købe øl og vand. Man behøver ikke at købe noget. En gang om måneden drikker vi kaffe sammen.

Hold information:
  • Instruktør: Sonja Jensen
  • Opstart: Torsdag den 8. september 2022 (uge 36)
Træninger:
  • Tid: Torsdage kl. 19.00 – 20.00 & hygge til ca. kl. 21.30
  • Sted: Gl. Lindholm Skole, Gymnastiksal & Klublokalet
Sonja Jensen